Åb­en­ ­råd­giv­ning­

Rådgivning om alle former for problemer. Åben Rådgivning er for børn og unge mellem 0 - 17 år og forældre med børn i denne aldersgruppe.

Hvem kan få Hjælp?

Et samtaletilbud til børn og unge i alderen 0 - 17 år og til forældre, der har børn i denne aldersgruppe. Hvis du er fyldt 13 år, kan du bare møde op uden dine forældre.

Eksempler på, hvad I kan få hjælp til?

Oplever du som ung:

  • At du har det svært med kammerater, skolen eller du har det svært med dig selv
  • At du føler dig anderledes, usikker eller angst
  • At du har et problem, som du gerne vil tale med en voksen om
  • At du gør skade på dig selv eller overvejer det

Oplever I som forældre:

  • At der er usikkerhed eller uenighed i forhold til børneopdragelse
  • At barnet er påvirket af en begivenhed som skilsmisse, dødsfald eller sygdom
  • At samværet i familien for ofte er præget af konflikter og skæld ud
  • At der er bekymring for barnets trivsel og udvikling

Sådan gør du?

Du kan møde op i åbningstiden, der kan dog forekomme ventetid.

Åbningstid:

mandage kl. 15 – 18
torsdage kl. 16 – 19

Du kan ringe eller sende en SMS til os. Henvendelsen besvares i vores åbningstid.
Du kan sende en mail og forvente at få svar indenfor en uge.

Ring eller send en SMS på tlf.: 23 38 34 25
Send en e-mail: aabenraadgivning@vejle.dk



Åben Rådgivning har lukket i skolernes ferier.

Hvad kan du forvente?

Du vil blive taget alvorligt og tilbudt en samtale af en uddannet erfaren rådgiver fra Vejle Kommune. Alle har tavshedspligt og der føres ikke journaler.
Du kan få op til 4 samtaler med den samme rådgiver.
Generelle spørgsmål vedr. Åben Rådgivning kan rettes til koordinator Bettina Brunthaler

  • Bettina Brunthaler

    Rådgiver
    Faglig koordinator

    Send e-mail
    mobil 24 96 47 62