Sorg­grup­per­

Sorggrupperne er et tilbud til børn og unge i Vejle Kommune mellem 6 og 13 år, som har mistet en forælder eller en primær omsorgsperson som følge af sygdom, ulykke, selvmord eller andet.

  • Børnesorggrupper - et tilbud til børn, der har mistet en forælder

    Hvordan kommer man i en Børnesorggruppe?

    Barnets forælder, familie eller anden omsorgsperson tager kontakt til Børnesorggruppen.

    barnet og familie bliver inviteret til en forsamtale, samtalen vare ca. en time. Her fortælles om hvad en sorggruppe er, og hvordan den fungerer.

    vi finder sammen ud af, om barnet skal starte i sorggruppen nu, om det skal vente, eller om det eventuelt har brug for noget andet.

    Når barnet slutter i sorggruppen holdes der en afsluttende samtale.

    Hvorfor deltage i en Børnesorggruppe?

    Når et barn mister en forælder eller primær omsorgsperson har det store konsekvenser for barnet selv og barnets familie.

    Hensigten med sorggruppen er at hjælpe barnet med at genfinde livsglæden, så det tillidsfuldt kan gå den forandrede fremtid i møde.
    Børnesorggruppen giver mulighed for at være sammen med jævnaldrende børn, som også har mistet. Barnet oplever at det ikke er alene eller anderledes, og at der er andre som har det på samme måde. Barnet tilføres viden om den normale sorgreaktion, ud fra de fælles erfaringer, der er i gruppen.

    Hvad sker der i en Børnesorggruppe?

    Der er altid velkomst, tænde lys og en runde, hvor hvert enkelt barn fortæller om det der har betydning lige nu. Hver gang har også et tema eller en aktivitet, hvor vi fx høre historie, ser film, tegner, maler, spiller mv. Vi holder en pause hvor der serveres lidt at spise og drikke.
    Til sidst samles op på dagens tema og aktivitet.

    I sorggruppen taler vi blandt andet om sorgens mange følelser, om at ingen sørger ens, om at holde af, om at miste, om døden, om omverdenens reaktioner, om fremtiden og om meget andet.
    I sorggruppen har vi det også sjovt.

    Hvad koster det?

    Det koster ikke noget at deltage i sorggruppen.
    Man skal selv afholde udgifter til transport.

    Ældste gruppe mødes hver anden onsdag fra kl. 16 - 18.

    Yngste gruppe mødes fra kl. 15 - 17 i fastlagte perioder.

  • Andre tilbud til børn, unge og familier i sorg

    For unge mellem 14 og 19 år er der sorggrupper på Sct. Maria Hospice. 

    Sct. Maria Hospice

    Ring til Sct. Maria Hospice Center: Tlf.: 76 40 53 53

    Sjælesorg - på nettet

    Kræftens Bekæmpelse, Vejle

    Børn, Unge og Sorgs hjemmeside

    Du kan læse mere om at være ked af det og savne sin mor eller far på Børns Vilkårs hjemmeside. Den er fyldt med gode råd, også til dig, der kender nogen, hvis mor eller far er død.

    Børns vilkår

    Tilbud til unge og voksne der har mistet ved selvmord
    Nefos

Hvordan kommer man i kontakt med os?

  • Inge Skytte Knudsen

    Rådgiver

    Send e-mail
    mobil 51 50 49 91
  • Bettina Brunthaler

    Rådgiver
    Faglig koordinator

    Send e-mail
    mobil 24 96 47 62