Gu­i­de­ ­til­ ­hjælp­

Her vil du kunne få oplysninger om de problemer du som ung kan have. Her kan du også finde nogle anvisninger og råd til, hvad man kan gøre. Du er selvfølgelig altid velkommen til at henvende dig til Ungekontakten, hvis du oplever nogen, af de nævnte problemer

  • Spiseforstyrelse og selvskade

    Spiseforstyrrelser

    Har du problemer med at spise? Har du anoreksi eller bulimi? Se her på siden, hvor du kan få hjælp og svar.

    Anoreksi, bulimi og overspisning kaldes også for "spiseforstyrrelser".

    Når du har en spiseforstyrrelse, har du det svært med mad. Det kan være, du spiser alt for lidt. Det kan også være, du spiser for meget og kaster op. Måske gør du begge dele på skift.

    En spiseforstyrrelse kan være meget alvorligt. I værste fald kan du dø af det.

    Derfor er det vigtigt, du søger hjælp, hvis du har alvorlige problemer med mad. Hvis du synes, det er svært selv at søge hjælp, så fortæl om dine problemer med mad til én, du stoler på. Det kan være dine forældre, en lærer, en god ven.

    Hvis du har mistanke om, at én du kender har en spiseforstyrrelse, er det også vigtigt, du reagerer.

    Her kan du få hjælp eller stille spørgsmål:


    Gør du skade på dig selv?

    Se her på siden, hvor du kan få hjælp og svar.

    Selvskade er, hvis du bevidst gør skade på dig selv, og det sker ofte i et forsøg på at regulere nogle ubehagelige følelser, som du måske har svært ved at rumme.

    Hvis du selvskader - uanset hvor lidt eller meget, så er det en god idé, at snakke med nogen om det. Ved at snakke om det kan man du få hjælp til at finde nye og bedre måder til at håndtere de ubehagelige følelser.

    Kender du en, som skader sig selv?

    Der kan være mange svære følelser forbundet med selvskadende adfærd. Derfor kan det som ven/veninde være svært at finde ud af, hvordan du kan hjælpe. Det bedste du kan gøre er, at lade din ven/veninde vide, at du er meget bekymret for ham/hende, at du holder af vedkommende og synes at I sammen skal søge hjælp. Hvis du skader dig selv, så er det vigtigt, at du opsøger hjælp.

    Hjælp kan fx være at snakke med en voksen om det fx en lærer, forældre eller en anden voksen. I kan også tage kontakt til en professionel rådgivning som fx Ungekontakten eller LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade).

    Hvis din ven/veninde ikke vil søge hjælp hos en voksen/professionel, så kan du selv gøre det. Du har som ven/veninde også brug for at hjælp til at støtte din kammerat. Du skal ikke gå alene med den svære viden om, at din ven/veninde har det så svært.

  • Eksamensangst

    Eksamensangst er et meget almindeligt fænomen, men kan være meget svært at håndtere, hvis det direkte forhindrer eller forringer ens normale præstationsniveau. Som oftest handler angsten ikke om, at man ikke er godt nok forberedt, men nærmere om, at ens tanker om egen præstation skaber angsten. Du tænker måske at du aldrig klarer det, eller du frygter, at du vil besvime under eksamen.

    Måske sætter du ekstremt høje krav til dig selv eller synes det er svært at sidde overfor lærer/cencor alene. Tankerne sætter gang i kroppen (det fysiske), så du mærker direkte fysisk ubehag i form af åndenød, svimmelhed, kvalme, hjertebanken, sved eller flimren for øjnene.

    Det kan du selv gøre

    Eksamensangst handler således meget om dine tanker, og det er dem, du kan forsøge at få styr på, ligesom du kan forsøge at få styr på din krop.

    Du kan selv gøre en del for at arbejde med din eksamensangst og tankerne bag. Bl.a. kan du læse bøger om emnet

    • "Eksamensangst - hvad kan jeg gøre" af Lene Iversen
    • "Eksamen uden angst - vend svaghed til styrke" af Anne Latour og Karin Overballe


    Det kan også være en god ide at øve sig i åndedræts- og afslapningsøvelser. På denne måde kan du få kontrol over din krop og være bevidst om, hvilke signaler den sender, samt lære at slappe af, selvom du skal præstere. Gå i gang med øvelserne i god tid inden eksamen, så du har teknikkerne på plads.

    Her kan du henvende dig:

    • Du kan henvende dig til din studievejleder, som helt sikkert kender til emnet og har talt med andre, der har det ligesom dig. Nogle uddannelsesinstitutioner tilbyder kurser vedr. eksamensangst.
    • Ungekontakten
  • Skilsmisse

    Næsten hvert tredje ung/barn oplever, at forældrene bliver skilt. Det er aldrig nemt, når ens forældre skal skilles, men der er hjælp at hente.

    Hvad der sker når dine forældre skal skilles?

    Når din mor og far skal skilles, bliver det håndteret af bl.a. Statsforvaltningen. Her skal de skrive under på en masse papirer, hvor de bl.a. bliver enige om, hvem der skal have hvilke ting, og eventuelt hvem, der bliver boende i huset eller lejligheden.

    Hvor skal du bo?

    Den vigtigste beslutning, de skal tage er, hvem du – og dine eventuelle søskende – skal bo sammen med. Du vil blive spurgt, hvad du synes, men det er dog ikke dig, der kan bestemme i sidste ende. Du har selvfølgelig altid ret til at fortælle dem, hvor du helst vil bo, men det kan også være svært, for det kan føles som om, at du skal vælge imellem dine forældre.

    Samvær

    Den forælder, du ikke bor sammen med, har ret til at se dig på bestemte tidspunkter alligevel. Det kalder man ”samvær”. Dine forældre kan for eksempel beslutte, at du skal bo hos din mor og far en uge ad gangen. Det kan også være de beslutter, at du skal bo hos den ene, og se den anden hver weekend eller noget helt tredje. I disse beslutninger vil også din mening blive hørt.

    Børnegrupper

    Statsforvaltningerne har pligt til at oprette ’børnegrupper’ eller ’skilsmissegrupper’, hvor du kan mødes og tale med andre børn, der oplever eller har været igennem en skilsmisse. Du kan få hjælp af eksempelvis din lærer til at finde en gruppe i nærheden af dig, men husk at spørge dine forældre om lov først.
    På Frivillig Center Vejle er der også sådanne grupper.

    Du er ikke alene

    Hvis du skal til møde i Statsforvaltningen eller på kommunen, kan det være en hjælp, at der en voksen med, som kan tale din sag og forklare dig, hvad det hele går ud på. Sådan en voksen kaldes en "bisidder". Børns Vilkår kan hjælpe dig med at skaffe en bisidder, hvis du har brug for en. Du kan selv kontakte Børns Vilkår eller bede en voksen om at gøre det.

    Vil du klage?

    Måske trives du dårligt med de beslutninger, som dine forældre har taget om:

    • hvor du skal bo
    • hvor tit du skal skifte bopæl
    • hvordan ferierne skal fordeles


    Hvis du er fyldt 10 år, har du ret til at bede statsforvaltningen om hjælp og tage en snak med dem. Prøv først selv at forklare det for dine forældre, eller få en person, som I alle kender, til at tale med dem.

    Her kan du henvende dig:

    • Frivilligcenter Vejle er et tilbud til børn, hvis forældre ikke længere bor sammen. Gruppen giver mulighed for at tale med jævnaldrende børn i samme situation. 
    • børn i midten kan både børn, forældre og bedsteforældre få gode råd til en bedre skilsmisse.
    • Børne portalen kan du under Skilsmisse se hvad du har ret til
    • På hjemmesiden mor og far skal skilles står der en hel masse om skilsmisse og om de tanker, følelser og spørgsmål, der følger med, når ens forældre skal skilles. Her kan du læse dig til gode råd og se, hvad andre børn har at sige om emnet.


    Statsforvaltningen

    Statsforvaltningen Syddanmark omfatter Statsamtet Fyn, Statsamtet Sønderjylland, Statsamtet Ribe og dele af Statsamtet Vejle.
    Hovedkontor:
    H.P. Hansens Gade 42
    6200 Aabenraa
    Tlf. 72 56 79 00
    Der er afdelingskontorer i Odense og Ribe.

    Statsforvaltningen Midtjylland omfatter Statsamtet Århus, Statsamtet Ringkøbing, dele af Statsamtet Viborg og dele af Statsamtet Vejle.
    Hovedkontor:
    St. Blichers Vej 6
    6950 Ringkøbing
    Tlf. 72 56 83 00
    Der er afdelingskontor i Århus.

    Børns vilkår

    Mor og far skal skilles

    Børne telefonen

  • Sex

    Rådgivning om sex

    Hos os er ingen spørgsmål eller problemer for små eller for store, forkerte, pinlige eller uvigtige. Det er dig, der bestemmer, hvad der skal snakkes om, og har du problemer, der fylder for dig, tager vi dem alvorligt.

    Det kan være at du har problemer med at sætte grænser, at du har negative tanker om dig selv og din krop, smerter under sex, en anden lyst end din kæreste, er i tvivl om din seksuelle orientering eller noget helt andet..

  • Misbrug

    Problemer med misbrug kan være mange ting, men det er typisk alkohol- og stofmisbrug, eller afhængighed af spil - også kaldet ludomani.

    Afhængig af alkohol?

    Der er forskellige måder at bruge alkohol på. For mange unge er det noget som de drikker til fester med deres jævnaldrene. Nogle unge kan have svært ved at styre, hvor meget og hvor tit de drikker alkohol, og de kan risikere at udvikle en afhængighed af alkohol, der gør, at de er nødt til at drikke hver dag for ikke at få abstinenser. Man kan blive afhængig af alkohol, hvis man drikker det for tit og i store mængder.

    Hvis du eller en du kender drikker for meget - så er det vigtigt at søge hjælp. Hjælp kan være at snakke med en voksen du kender, en lærer, en forældre, en ven af familien, eller en anden som du føler, at du kan snakke med. Du kan også henvende dig til en professionel rådgivning fx:

    Vejle Misbrugscenter

    Afhængig af stoffer?

    Nogle unge har eksperimenteret med at tage forskellige former for stoffer. Det kan dreje sig om misbrug af heroin, hash, sove- og nervemedicin og andre former for euforiserende stoffer.
    Nogle unge har måske prøvet hash eller andre stoffer en enkelt eller nogle få gange, mens andre har oparbejdet et større forbrug. Når man tager stoffer er der, som ved indtagelsen af alkohol, stor risiko for, at man bliver afhængig og dermed får det dårligt, hvis man ikke har mulighed for at få fat i stoffer.

    Hvis du eller en du kender ryger for meget hash eller bruger andre former for euforiserende stoffer - så er det vigtigt at søge hjælp! Måske kan du og din ven snakke med en voksen som du/I kender om det. Hvis det er for svært, kan du/I kontakte en professionel rådgivning, som vil kunne hjælpe dig/Jer med at finde ud af, hvad der vil være bedst at gøre. I kan fx henvende jer til Vejle Misbrugscenter

    Afhængig af spil?

    Har du kontrol over dit spil? Mange unge spiller pengespil. Nogle gamer også meget. Men hvornår er meget for meget? Måske har dit spil taget overhånd, og du spiller for mere, end du havde tænkt dig. Se hjemmesiden Center for ludomani

    Hvis du er i tvivl, om du spiller for meget, kan du tage en ludomanitest 

  • Vold og seksuelle overgreb

    Enhver form for vold er ulovligt i Danmark. Også når det er forældre, der slår deres børn. Du skal derfor aldrig finde dig i at blive slået.

    Når voksne slår børn

    Engang måtte forældre gerne slå deres børn, hvis de syntes, børnene gjorde noget forkert. Men det må de ikke længere, det er ulovligt. Alligevel har én ud af ti piger og én ud af otte drenge i niende klasse prøvet at blive udsat for vold.

    Vold blandt børn eller unge

    Drenge bliver ikke slået så tit som piger derhjemme. Til gengæld er det mere almindeligt, at de kommer i slagsmål andre steder, fx på diskoteker. Hvis du har oplevet at blive slået sådan et sted, skal du altid sige det til sine forældre og til politiet, der kan hjælpe dig.

    Kærestevold

    Nogle gange udvikler kærlighed sig til jalousi, skænderier og i nogle tilfælde også vold. Nogle af tegnene på, at dit forhold er usundt og er ved at udvikle sig i en forkert retning er:
    Hvis din kæreste vil bestemme over dig. Fx hvilket tøj du går i, hvem du er sammen med og hvornår du skal komme hjem
    Hvis du er bange for, hvordan din kæreste vil reagere over for noget, du siger eller gør
    Hvis din kæreste ikke kan forstå, at du har brug for tid uden ham/hende

    Når mor eller far bliver slået

    Det er mest almindeligt, at moren bliver slået af faren, hvis der er vold derhjemme. Faktisk oplever næsten 30.000 børn hvert år, at deres far slår deres mor. Det svarer til, at én til to børn i hver skoleklasse har oplevet, at deres mor er blevet slået. Vold er ikke altid det samme som at slå eller sparke hinanden. Det kan også være psykisk vold, fx trusler.

    Hvad kan du gøre?

    Hvis du oplever vold, hvad enten det er på din egen krop eller mod andre, så er det vigtigt, at du fortæller det til nogen, så du kan få hjælp. Du kan måske snakke med en voksen, som du stoler på, fx dine forældre eller en lærer. De voksne ved, hvad der skal gøres.
    Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre, er du også velkommen til at kontakte os i Ungekontakten, så hjælper vi dig med at finde ud af, hvad der er bedst for dig lige nu.

    Du kan læse mere om vold her:

    ditforhold.dk
    Vold mod kvinder
    Hjælp til unge i voldelige kæresteforhold
    Sexlininen - om incest
    Børnenettet - seksuelle overgreb

    Voldtægt

    Størstedelen af voldtægter går ud over piger. Voldtægt er at blive tvunget til sex, oralsex eller berøring mod ens vilje.

    Ret til at sige nej

    Du har altid ret til at sige nej til at gå i seng med en person, og tvinger han/hun dig til det alligevel, er der altså tale om voldtægt. Det er aldrig i orden at presse nogen til at gå i seng med sig, og det spiller ingen rolle om du ellers godt kan lide ham, eller at du har kysset på ham hele aftenen. Så snart du siger stop, skal han stoppe.
    Voldtægt er ulovligt og kan straffes med fængsel. Forsøg på voldtægt er også ulovligt, så du kan også anmelde en person for at have prøvet at voldtage dig.

    Hvad kan du gøre?

    Hvis du er blevet voldtaget, er det en god idé at starte med at sige det til dine forældre eller andre voksne. Du har brug for trøst, omsorg og hjælp, og det kan de voksne sørge for at du får.
    Du kan have brug for hjælp til at tage kontakt til politiet, som vil undersøge, hvad der er foregået.

    Incest

    Det er incest, når en voksen går i seng med et barn fra sin familie. Det behøver ikke engang at dreje sig om sex, det kan også være, at han eller hun rører ved dig eller får dig til at røre ved dig selv.

    Incest er ulovligt

    Incest er en meget alvorlig forbrydelse, og hvis man bliver dømt for at have misbrugt et barn, kan man komme i fængsel.

    Skyldfølelse

    Mange føler, at det er deres egen skyld, hvis de er blevet udsat for incest. Det er ikke rigtigt. Det er aldrig din skyld. Den voksne har ansvaret for at behandle dig ordentligt. Og uanset hvad, så kan du aldrig være skyld i at det sker. Det er den voksnes ansvar.

    Hvad kan du gøre?

    Bliver du udsat for incest, skal du sige det til en voksen, som du stoler på. Det kan fx være en lærer eller en pædagog, der er god at snakke med. Den du siger det til, vil så tage kontakt til kommunen og til politiet, som vil undersøge, hvad der er foregået. Du kan også selv snakke med enten din kommune eller politiet.

    Mere info:

    Sexlininen - om incest
    Børnenettet - seksuelle overgreb

    Her kan du få hjælp:

    Vejle politistation
    Skolegade 3A,
    7100 Vejle.
    Tlf. 114.
    Fax: 76 43 14 42.
    E-mailadr.: sojyl@politi.dk
    Åbningstid: mandag til onsdag kl. 10:00 til 15:00
    Torsdag: kl. 10:00 til 17:00
    Fredag: kl. 10:00 til 13:00

  • Trist/deprimeret/ked af det

    Vi kender alle til at være triste og kede af det. Det kan være, der er sket noget i vores liv, der gør, at vi er kede af det, men det kan også være, vi er kede af det uden nogen grund. At være ked af det og trist er ikke det samme som at have en depression.

    Når man er deprimeret er man meget nedtrykt og vil fx opleve at ting, som normalt interesser en pludselig forekommer ligegyldige og at man har nedsat energi og oplever sig træt og apatisk. Man kan også opleve at man får problemer med nedsat/øget appetit eller søvnproblemer og at man bliver mere irriteret på andre og sig selv. Nogle der har en depression er ligeledes plaget af skyldfølelse eller koncentrationsbesvær, og har man det rigtig skidt, kan man have tanker om at tage sit eget liv.

    En depression kan have forskellige sværhedsgrader og kan kræve forskellig behandling. Tal med din læge om det, hvis du er har tanker om at være deprimeret.
    Det er KUN en læge eller en psykiater, der kan stille diagnosen depression.

    Her kan du henvende dig:

    Egen læge

    Mindhelper.dk
    Psykinfo.dk
    psykiatrifonden.dk
    depnet.dk
    depressionsforeningen.dk
    livslinien.dk

  • Selvværd

    Selvværd kan siges at være den måde man tænker om sig selv og bedømmer sig selv på, og har sammenhæng med de erfaringer og oplevelser man har gjort sig.
    Lavt selvværd vil sige, at man har en dårlig opfattelse af sig selv og tildeler sig selv lav værdi. Det kan fx vise sig ved at man er usikker og har fjendtlige og kritiske tanker overfor sig selv. Det kan også være man tænker, at man ikke er berettiget til noget godt eller til at have venner osv.
    Det kan være meget problematisk og svært at have lavt selvværd, fordi man kan komme til at trække sig fra et socialt liv og dermed blive ensom.
    Du kan arbejde på at ændre dit forhold til dig selv ved at have fokus på den måde du tænker om dig. Øv dig i at tale pænt om dig selv, og gøre noget godt for dig. Sæt fokus på de positive ting ved dig selv og gør ting, du holder af og øv dig i at nyde. 
    Når der er noget, du ikke kan lide ved dig selv, så overvej om det er noget, der kan ændres (det er det ofte) eller om det er noget du må lære at acceptere og måske kan finde nogle fordele ved.
    Det kan også være en hjælp at skrive dine negative og automatiske tanker ned. Så kan du kigge udfordrende og konstruktivt på dem og finde alternative og mere positive tanker. Det kan hjælpe dig med at ændre din tankegang.
    Du er naturligvis velkommen til at komme os snakke med os i Ungekontakten. Vi hjælper vi dig gerne med at få øjnene op for at du er en unik person, der er værd at holde af.

  • Uddannelsesvalg

    Du kan bruge Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvis du:

    • er folkeskoleelev og går i 6.-10. klasse. Her gives der automatisk vejledning.
    • har forladt folkeskolen og ikke er fyldt 25 år endnu, og har brug for vejledning i forbindelse med uddannelse og arbejde.


    Hvad kan UU hjælpe med?

    Ungdommens Uddannelsesvejledning kan tilbyde dig en samtale om uddannelse og job og lave en uddannelsesplan sammen med dig.

    Du vil blive kontaktet af en vejleder, hvis du ikke har gennemført eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.

    Du kan også få vejledning om:

    • hvilke muligheder du har for uddannelse
    • kontakten til uddannelsesstederne
    • adgangskrav og muligheder for, at du kan kvalificere dig til dit drømmestudie
    • praktikforløb
    • brobygning
    • økonomi under uddannelse


    Her kan du kontakte Ungdommens Uddannelse Vejledning

  • Flytte hjemmefra

    Det kan være uoverskueligt at skulle flytte og især første gang, du skal flytte hjemmefra og bo alene uden dine forældre.

    Økonomisk kan det være svært at få til at løbe rundt, hvis du eksempelvis er studerende. På de fleste uddannelsesinsitutioner er der en studievejleder eller SU-vejleder, som kan hjælpe dig med spørgsmål vedrørende SU, når du er udeboende.

    Er du under 18 år?

    Er du under 18 år og vil flytte hjemmefra er det i princippet stadig dine forældres pligt at forsørge dig og give dig tag over hovedet. Snak derfor med dine forældre om de vil hjælpe og støtte dig.

    Er du uvenner med dine forældre eller har de smidt dig ud, får du/dine forældre derfor ikke nødvendigvis hjælp af kommunen. Forældremyndigheden har forsørgelsespligten indtil barnet bliver 18 år. Vejle Kommune anbringer som hovedregel ikke unge mellem 15-18 år, og tilbyder dermed heller ikke et værelse eller lejlighed til den unge.

    Du kan søge om, at få din Børne- og ungeydelse (som ellers udbetales dine forældre) udbetalt af Udbetaling Danmark.

    Her kan du henvende dig:

    For at søge bolig i Vejle:

    Ungdomsboliger / studieboliger anvises til unge under uddannelse eller andre unge med særligt behov for en ungdomsbolig.
    Her kan du finde informationer om ungdomsboligerne, søge bolig, se placering på venteliste, svare på tilbud samt meget mere:

    Studieboliger til leje i Vejle

    DANMARK BOLIG

    Campus One har 30 moderne kollegieboliger med mange plusser, f.eks trådløst højhastighedsnetværk, penthousecafé på tagterassen og fritidscenter i Basement One.
    Kontakt Campus One administrationen, tlf. 76 42 62 00

  • Forældres sygdom/død

    Der findes ikke noget, der gør mere ondt, end hvis din mor eller far er syge eller i værste tilfælde dør. Det kan føles som om, du aldrig kan blive glad igen, og at du er helt alene i verden. Men det er du ikke! Der er mange, der oplever det samme som dig, og har de samme følelser, som de har brug for at tale om.

    Fortæl hvordan du har det

    Det kan hjælpe at fortælle dine venner og din familie, hvordan du har det. Nogle mennesker kan måske ikke lide at spørge dig, hvordan det går, fordi de er bange for at gøre dig ked af det. Her kan det måske hjælpe, hvis du selv fortæller personen, at du gerne vil snakke om det - også selvom du måske kommer til at græde. Hvis det er for svært for dig, at sige til personen, at du gerne vil snakke, så kan du måske prøve at skrive det i et brev til vedkommende. Det er vigtigt at du ikke prøver at "glemme" hvad du føler, for det gør det sværere for dig at få det bedre.

    Hvis du går rundt og er ked af det og har svært ved at snakke med nogle voksne, som du kender, så kan du kontakte en rådgivning fx Ungekontakten Her kan en rådgiver hjælpe dig med at finde ud af, hvem du kan snakke med og hvad du eventuelt kan sige.

    Hvis din mor eller far er død, kan det være, at du har brug for at snakke med en psykolog eller at komme i en sorggruppe, hvor der er andre unge, som har prøvet det samme som dig. 

    Psykologhjælp

    Hvis din mor eller far er død, kan det nogen gange være en god idé at tale med en psykolog. Psykologen er god til at stille de spørgsmål, som andre måske ikke gør. Du kan få en henvisning gennem din egen læge, hvis lægen vurderer, du har behov for det.

    Sorggrupper

    Tit kan det være svært at forklare andre, hvordan det føles, når ens mor eller far dør, når de ikke selv har prøvet det. De ved jo ikke, hvordan det er. Derfor findes der noget, der hedder sorggrupper, hvor du kan tale med andre børn eller unge, der har prøvet det samme som dig.

    Sorggrupper for unge i Vejle Kommune

    Sct. Maria Hospice

    For unge mellem (13) 14 og 19 år er der sorggrupper på Sct. Maria Hospice. 

    Ring til Sct. Maria Hospice Center: Tlf.: 76 40 53 53
    Spørg efter: Lone Klok, Per Christensen, Lene Middelbo eller Margit Laursen.

    Unge præsten, Vejle

    Sjælesorg 

     

    Kræftrådgivning

    Hvis dine forældre er syge eller døde af kræft, kan dig og din familie få rådgivning og terapi ved Kræftens Bekæmpelse. 

    Kræftens Bekæmpelses side om børn og sorg, Vejle afdelingen 

    Børn, unge og Sorgs hjemmeside

    Du kan læse mere om at være ked af det og savne sin mor eller far på Børns Vilkårs hjemmeside. Den er fyldt med gode råd, også til dig, der kender nogen, hvis mor eller far er død.

    Nefos til dig der har mistet ved selvmord

  • Forældres alkoholmisbrug

    Mange tusinde børn lever med forældre, der drikker for meget. Det kan være forældre, der drikker for meget derhjemme, kommer fulde hjem eller slet ikke er til stede i hjemmet. Det kan være forældrene glemmer aftaler og ikke er til at regne med, eller svinger i humør, så det aldrig er til at vide, hvad der møder børnene.

    Måske kender du nogle af de ovennævnte tegn, og måske synes du, at det er flovt. Måske bliver du bange og utryg. Eller måske du prøver at hjælpe ved at være ”den voksne” i familien, så hverdagen for din familie kan fungere, og så ingen opdager, hvad der foregår.

    Fortæl det til en voksen

    Hvis du gerne vil have hjælp, er det en god idé at tage fat i en voksen, som du stoler på. Det kan fx være en skolelærer, en nabo eller én i familien. Den voksne kan hjælpe dig med at tale med dine forældre eller med at få en snak med en socialrådgiver fra kommunen. 

    Her kan du henvende dig:

    • TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt. Se mere på www.tuba.dk
    • Hope tilbyder hjælp og rådgivning til både unge og voksne På hjemmesiden www.hope.dk kan du skrive sammen med andre, der har det ligesom dig, og sende et spørgsmål til brevkassen.
    • Vejle Misbrugscenter kan være den rette hjælp til, at den voksne kommer ud af sit misbrug. giver også rådgivning til pårørende Se mere på Social- og Psykiatri
  • Kriminalitet

    Er du kommet ud i noget kriminelt, som du ikke selv kan overskue, kan du kontakte SSP - skole, social og politi.

    Hvis du som forælder har mistanke om at dit barn er ved at rode sig ud i noget kriminalitet bør du ligeledes kontakte SSP - skole, social og politi.

    SSP, Vejle

Ungekontakten

  • Trine Tokehøj

    Rådgiver

    Send e-mail
    mobil 24 96 47 61
  • Inge Skytte Knudsen

    Rådgiver

    Send e-mail
    mobil 51 50 49 91
  • Bettina Brunthaler

    Rådgiver
    Fagligkoordinator

    Send e-mail
    mobil 24 96 47 62