Sanse-, Fin- og Grovmotorik
Legeteket har et bredt udvalg af materialer, der kan støtte den motoriske udvikling via leg.
Sansemotorik
Du kan blandt andet låne massagebolde, elastiske rangler og andre sansestimulerende redskaber til forskellige aldersgrupper. Fx kan sanseringe bidrage til, at børn - der bøvler med at sidde stille - kan finde ro i klasseværelset. Du kan også få rådgivning om lege, der gør det nemmere at være med i aktiviteter i daginstitutionen eller der hjemme.
Grovmotorik
Du kan også låne grovmotoriske hjælpemidler såsom sidepuder til babyer, balancebaner og balanceskamler samt få legeforslag til aktiviteter, som kan styrke barnets grovmotorik.
Finmotorik
Du kan finde forskellige redskaber til at styrke barnets finmotorik i Legeteket, lige fra knop puzzle-spil, til blyants greb og special designet legetøj fx broderplader, hvor man tegner med snørebånd på en gummiplade.
Du kan også finde inspiration til litteratur og App's, som kan styrke barnets sanse-, fin- og grovmotorik:
På TCBU´s side om Motorik og sanser, hvor der både er ideer til private og fagprofessionelle.
På digitale-born.vejle.dk kan du læse app anmeldelser til motoriske øvelser og lege
På protac.dk kan du læse om, hvordan vores sansesystem hænger sammen