Bløde led
Overbevægelige led er en tilstand, hvor leddene kan bevæge sig udover det normale. Det kan være i et enkelt eller flere led.
Hvad betyder bløde led?
Alle børn er født smidige, og nogle er født ekstra smidige og bløde i deres led. Et hypermobil/blødt led er løsere og mere ustabilt end andre, og det kan på sigt have indvirkning på barnets motoriske udvikling.
Børn med bløde led 0-2 år
-
Hvad er bløde led
Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det i en mere udtalt grad, og der ses en overbevægelighed. Overbevægelige led er en tilstand hvor leddene kan bevæge sig udover det normale. Det kan være i et enkelt eller flere led. I et overbevægeligt led er ledbåndene omkring leddet løsere end normalt og derfor er leddet ikke så stabilt. Der er større risiko for at leddet kan komme i yderstilling, hvor det belastes uhensigtsmæssigt.
Vigtigt at vide: Mange børn oplever ingen problemer eller smerter som følge af overbevægelige led. Hvis dit barn har overbevægelige led, men ikke har gener af det, er der ingen grund til bekymring.
-
Et lille barn med overbevægelige led KAN have symptomer som
- Er ofte længere tid om at udvikle sig motorisk.
- Har svært ved at ligge på maven
- Har tendens til lav muskelspænding – barnet virker lidt slap og blød i
muskulaturen - Er mindre aktiv end jævnaldrende
- Er længe om at komme op i kravlestilling – benene falder ud i ”frøstilling” når barnet ligger på ryg eller mave
- Sidder i W-stilling på gulvet
- Er længe om at komme op at stå og gå
- Barnet ”glider” i dine hænder, når du vil løfte det.
- Savler længere tid end jævnaldrende
-
Hvordan hjælper du barnet med bløde led
Da ledbånd og ledkapsler er såkaldt passive strukturer kan man ikke gøre noget for at gøre dem strammere eller kortere, men man kan træne
musklerne omkring leddet, så de kan beskytte leddet og hjælpe de løse
ledbånd med at stabilisere leddet.- Brug din egen krop som redskab for barnet, til at ligge på, stå i kravle
stilling over dine ben, stå på dine lår, rejse sig op ad dig - Gyng, dans og vug barnet, når du går med det
- Lad barnet ligge på maven i den vågne tid. For at holde dit barns interesse fanget i længere tid i denne stilling, kan du lægge det på maven på puslebordet, så det kan kigge på dig, og lade det ligge og kigge på sig selv i et spejl
- Når barnet ligger på siden og leger, får det hjælp til at hænderne kan
mødes, og benene kommer væk fra ”frøstillingen” - Det er en god ide, når du sidder med eller bærer dit barn, at du er
opmærksom på at samle benene, således at barnet kommer væk fra
”frøstillingen” i perioder - Hvis barnet efter 5-6 måneder endnu ikke er begyndt, at stemme sig
op på armene i maveliggende stilling, kan du lægge en hånd på barnets bagdel, for at støtte den nederste del af kroppen. Det kan også
være med til at give barnet den stabilitet, der skal til, for at barnet
kan række ud og op efter legetøjet - Hjælp barnet med at komme i gang med at
rulle. Barnet ligger på ryggen og bevægelsen startes ved at du krydser barnets ene
ben henover det andet - Det er vigtig at lægge legetøjet, så barnet
skal arbejde lidt for at få fat i det, men ikke
længere væk end at der er succes med at - Når barnet er stærk nok til at holde sin ryg rank, kan du lade det sidde mellem dine ben, og her kan barnet arbejde med at holde balancen. Barnet kan også række ud efter legetøj på hver side af dine ben
- Lad barnet stå på dine lår og prøv at motivere barnet til at hoppe her,
hold barnet på kroppen - Sørg for at barnet har et godt skridsikkert underlag at lege/bevæge
sig på. Det gør det nemmere for barnet at holde benene samlede,
når det skal op i kravlestilling og op i stående stilling - Lad barnet stå i kravlestilling henover dit ben, når du sidder på gulvet. Støt barnet om hofterne med hænderne, så benene ikke glider
ud til siderne - At stå på tæerne
- Lad barnet kravle længst muligt, så barnet opnår en god muskelstyrke
- Når barnet kan stå med støtte, kan du begynde at lege små samle
op lege med det, så barnet øver at komme ned i hugsiddende og op
at stå igen. Støt eventuelt barnet om hofterne med hænderne, hvis
benene skrider ud - Lad barnet række op efter ting på bord/vindueskarm, så det skal op
- Barnets muskler kan også styrkes ved at lege på en stor bold. Lad
barnet ligge på maven på bolden og opmuntr det til at kigge op eller
række frem og op efter noget - Barnet kan også sidde på bolden, hvor du holder barnet omkring hofterne. Hop med bolden og vip bolden i alle retninger i det tempo der
bevirker at barnet stadig kan nå at følge med og stabilisere i overkroppen - Lad barnet tumle, gå og hoppe i blød madras eller luftmadras
- Lav små forhindringsbaner til barnet både ude og inde, fx kravle over
madras, puder eller lignende
- Brug din egen krop som redskab for barnet, til at ligge på, stå i kravle
-
Valg af fodtøj
- Skoen skal passe til fodens facon og slutte godt til. Max 1 cm længere end foden.
- Hælkappen skal være fast (føles som en fast appelsin)
- Støtte op omkring ankel
- Blød og bøjelig sål, så fodens muskler kan arbejde
- Snørebånd eller velcro, der kan trækkes igennem et øje.
- Velcrolukning over vristen i en 45 graders vinkel, så hælen holdes på plads.
- Variér mellem bare tæer/skridsikker strømpe og støttende fodtøj
- Brug kun gummistøvler når det er nødvendigt
Børn med bløde led over 2 år
-
Hvad er bløde led
Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det i en mere udtalt grad, og der ses en overbevægelighed. Overbevægelige led er en tilstand hvor leddene kan bevæge sig udover det normale. Det kan være i et enkelt eller flere led. I et overbevægeligt led er ledbåndene omkring leddet løsere end normalt og derfor er leddet ikke så stabilt. Der er større risiko for at leddet kan komme i yderstilling, hvor det belastes uhensigtsmæssigt.
Vigtigt at vide: Mange børn oplever ingen problemer eller smerter som følge af overbevægelige led. Hvis dit barn har overbevægelige led, men ikke har gener af det, er der ingen grund til bekymring.
-
Hos lidt større børn kan symptomerne være
- Forsinket motorisk udvikling—var sen til at kravle og gå
- barnet sidder ofte i W-stilling (langt de fleste børn bruger dog denne siddestilling omkring 1-års alderen uden at det har noget med leddenes bevægelighed at gøre)
- balanceproblemer
- svært ved at følge med på gåture, bliver fysisk træt hurtigere end sine jævnaldrende
- har ondt eller uro i benene om aftenen og natten – får ofte påhæftet betegnelsen ”vokseværk”
- smerter i ben, knæ eller fødder efter fysisk aktivitet
- forstuver oftere led
- kan have såkaldte fejlstillinger, som kalveknæ, platfod, overstrakte knæ
- indaddrejede fødder – eller udaddrejede fødder efter 4-års alderen
- generelt lidt klodsede børn og børn, som man siger falder over deres egne ben, støder ind i ting omkring sig mm.
-
Hvordan hjælper du barnet med bløde led
Da ledbånd og ledkapsler er såkaldt passive strukturer kan man ikke gøre noget for at gøre dem strammere eller kortere, men man kan træne musklerne omkring leddet, så de kan beskytte leddet og hjælpe de løse ledbånd med at stabilisere leddet.
Børn med overbevægelige led har altså endnu mere brug for at tumle og bruge deres kroppe! Det er selvfølgelig bare vigtigt at vælge aktiviteter, der er hensigtsmæssige og har fokus på balance, koordination, styrke og udholdenhed. Helt små børn med overbevægelige led er ofte længere om at komme igennem den motoriske udvikling, og derfor skal man som forældre både væbne sig med tålmodighed, men også hjælpe barnet på vej ved at hjælpe det med at styrke musklerne omkring de store led i kroppen.
Øvelserne på den store bold, både maveliggende og siddende er rigtig gode til at styrke barnets stabilitet og balanceAktiviteter for børn med overbevægelige led er en balancegang, da det som udgangspunkt gælder om at holde børnene så aktive som muligt, men pga. risikoen for overbelastning er det vigtigt at respektere barnets eventuelle udtryk for træthed eller smerter. Ofte vil det dog være de lidt større børn, som bliver mere trætte eller får ondt.
Naturen er et fantastisk sted at udfolde sig og træne disse egenskaber – gå og løbe i ujævnt terræn (skov, strand, bakker) trille ned ad bakker, kravle over og under forhindringer, klatre i træer og træne balancegang på sten, væltede træstammer o.lign.
-
Når barnet bliver større vil gode aktiviteter være
- ridning
- svømning
- løbecykel og cykel
- gymnastik og dans (undgå yderstillinger)
- trampolin (ét barn ad gangen, evt. med støttende fodtøj på)
Visse sportsgrene er mindre hensigtsmæssige end andre for børn med overbevægelige led, fx fodbold, håndbold, springgymnastik og ballet. Men man skal huske at tage udgangspunkt i sit eget barns problematik og interesse, da børnenes lyst til at bruge kroppen er altafgørende for, at de får en bred bevægelseserfaring.